EN GRØN OG BÆREDYGTIG FREMTID

Vores klode står i brand - bogstavelig talt
Andre steder smelter den
Grundlæggende er vi ikke i balance
det sKAL vi ændre på!

Vi har en energikrise, som kræver, at vi omstiller vores energiforbrug og især energiproducering. Derfor skal vi investere massivt i, at kunne supplere med vedvarende energi. Og så skal unødige regler lempes - så det eksempelvis bliver muligt at anlægge solcellertagene af offentlige bygninger.

Landbrugssektoren står for en en femtedel af Danmarks samlede CO2-udledning - det skal ændres! Derfor skal landbruget omlægges til meget mere plantebaseret landbrug. Hvilket selvfølgelig skal ske i sammenspil med landbrugssektoren. Og nej, arbejdspladserne flytter ikke til udlandet - det er en myte.

Derudover skal vi producere og forbruge mere bæredygtigt og det kræver politisk handling. Vi skal adfærdsregulere os selv og erhvervslivet gennem co2-afgifter, så forureneren betaler og klimaet vinder. Og så skal det være en afgift med tilbagebetaling, så dem som forbruger mest bæredygtigt, vinder mest økonomisk og så det ikke rammer socialt skævt. 

Det skal være nemmere, mere tilgængeligt og gratis at tage offentlig transport i hele landet. Så vi får rykket flere fra bilen over i bussen og mindsker vores CO2-udledning og luftforurening.

Kattegatforbindelsen er et projekt, hvor der bygges en fast forbindelse over Kattegat på godt 40 km i form af bro og/eller en tunnel. 

Forbindelsen foreslås at skulle bygges over Samsø, hvor den vil have en massiv betydning for den ø-kultur, som lige nu eksisterer på Samsø. Både i form af forøget støj tilførsel og i hele forståelsen af at have et ø-fællesskab.  

Derudover vil en bro eller tunnel påvirke Natura-2000 områder og skade bevaringsværdige landskaber både i anlægsfasen men også efter, da støj og lys vil påvirke dyr og planters livs- og søvncyklus. 

I selve anlægsfasen vil forbindelsen udlede 3 mio. tons co2. En udledning som ikke vil kunne godt gøres, af den co2-besparelse, der er i forkortet transporttid. Da der ifølge Vejdirektoratets beregninger, kun vil kunne ses en co2-besparelse på 0,6-0,7 mio. tons co2 i perioden 2035-2080.

Derudover vil en kattegatforbindelse bidrage til øget biltransport, mellem Øst- og Vestdanmark, som vil have negative konsekvenser for luftforurening, støj og co2-udledning.

NEJ TAK TIL KATTEGATFORBINDELSEN